Om tyggeben og andet legetøj

My's aktivitetsbold, som vi fylder foder i, og så triller hun det ud gennem hullet i bolden.

Aktive hunde som My og Happy har brug for noget at lave, og når vi nu ikke går på jagt, hvor de skal støve fugle og andet vildt op, så må vi finde en plan B. Set fra hundenes side, så var det med jagten nok mere i tråd med deres instinkter, men set fra vildtets side er det i hvert fald ikke etisk at slippe sådan en som mig på jagt, sådan som jeg rammer... Nå, men plan B er heller ikke så tosset, og man kan jo købe eller selv producere et hav af gode legetøjsmuligheder. Da My var lille, kunne hun få timer til at gå med en papkasse - så længe den stadig var lidt som en kasse. Når pappet fik form som en milliard støvfnug var det ikke så sjovt mere.

Happy har det lige sådan. Han skifter tænder, så tyggeben er et must, og han havde da også et ret pænt forråd med sammen med sit foder. Nu er det jo sådan, at hundenes hieraki også bestemmer, hvem der har ret til foderet. Tyggeben er jo en slags foder, så med god hjælp fra My fik tyggebenene ben at gå på, om man må sige... Så torsdag købte jeg hos vores købmand nogle fantastiske okseben. Bare nogle små stykker med lidt kød på, og en til hver. 

De fantastiske okseben gav ro på hundene i flere timer.

Det virker som at give børn en stor skål Matadormix. Så er der fest. Hele torsdag eftermiddag og aften genlød haven og huset af hundetændernes kamp med benene. Fredag var der et par tennisboldestørrelser tilbage, og nu ligger der blot nogle småstykker hist og her. Det er godt for tænderne. Både Happys tænder, som sikkert kløer lidt, og for My, som hermed fik renset sine tænder for evt. tandsten og andet skidt.

Her til morgen fandt jeg så Mys aktivitetsbold. Den er så smart og jeg tænkte, at det ville være godt for Happy at lege lidt med den, så jeg fyldte foder i og gav ham den. Men som jeg har skrevet tidligere, så havnede bolden hos alfatæven, så Happy måtte nøjes med morskaben ved at drille My, mens hun nidkært vogtede sit legetøj. Så ja, aktivitetsbolden gav aktivitet, og nu sover de så ved mine fødder - så længe det varer.

Jeg har to våde hunde liggende ved mine fødder

- Igen!
Ja, men denne gang var det ikke karbad, men brusebad - i den danske sommers fantastiske regnvejr.
Jeg kom tidligt hjem fra skolen idag, og det var jo populært hos hundene. Dejligt at komme hjem til glade vovser, og så en kop kaffe og lige ind på sofaen lidt. Men det kan godt være, jeg har været igang hele formiddagen, snakket med en masse og ordnet en masse, men det havde hundene altså ikke, så de keedede sig, skulle de bare lige hilse at sige... Så Happy hoppede rundt og drillede My, som gav igen af samme mønt og så var stuen pludselig fyldt op med et helt kobbel vilde hunde. Men solen skinnede, så farvel kaffekop!

Og så i regnfrakken og en hund i hver ende af Mys fantastiske hundeline, som vi købte da hun var hvalp. Den er dejligt robust, og der er en karabinhage i hver ende af den. Nogenlunde ro på hundene - det kan jo godt tage lidt tid, når nu My er helt klar over, hvad der venter og glææææder sig, og Happy hopper rundt fordi My gør. Men jeg ved af erfaring, at man ikke kan gå tur med ophidsede hunde, så man beder dem sætte sig og venter til de falder til ro. Begge hunde endelig på plads, og så øsede det ned!

Nå, men nu var projektet jo påbegyndt, så hatten over håret og så afsted. Med begge hunde hængende fremme i linerne - nu skulle vi jo afsted, ikke også? Med en engels tålmodighed stoppede jeg dem, og ventede på ro, og sådan gik det en fem-sekshundrede gange på de knap 3 km vi tilbagelagde ned i Egedalen, hvor der er dejligt at være hund og en masse man kan snuse til. På en bestemt strækning er der god plads til frie hunde, så My blev sluppet løs, og så kunne jeg bedre koncentrere mig om den lille. Nu var det jo sådan at det er sommer, og det regner, og så er frøer og tudser på farten - til stor morskab for hundene, når de hoppede over vejen lige for næsen af os. For sådan en halvstor hvalp er verden jo totalt forunderlig, han havde jo ikke set VORES frøer og tudser før, og her lugtede sikkert også meget anderledes end hjemme. ALT skulle undersøges, græsset, hunde- og hesteprutter, karamelpapir og meget andet. Jo han havde en fest, mens han prøvede at koncentrere sig om at jeg ville have ham til et eller andet ligegyldigt i den der snor. Faktisk var han ret sød, og han gjorde sit bedste for at forstå mig - mellem tudser og My, der futtede rundt i regnen.

På hjemvejen var My så tilbage i snoren, helt afslappet og veltilpas, og det smittede af på Happy, så det gik faktisk helt fint hjem. Ind med de dyngvåde hunde og så blev de frotterede med håndklædet. DET er udelt populært, simpelthen dagens højdepunkt, og så drypper de jo heller ikke bagefter, så det er win-win. Mad til Happy og My ud af bryggerset, så hun ikke æder hans mad. Han har jo mere brug for den end hun.

Og nu sidder jeg så ved computeren med to våde hunde i dyb søvn på gulvet.

Der lugter af våd hund i stuen

Jeg smed dem simpelthen i poolen, da de blev for vilde.

Happy er åbenbart faldet godt til, og han elsker My. Helst skal han tygge i hende og hoppe rundt på hende. Det gider hun ikke når han bliver for voldsom, så bjæffer hun op og truer med alskens ulykker hvis han fortsætter. Hvilket han så gør, bare for at prøve hvor langt han kan gå. Og eftersom han også er enormt sød, tilgiver hun ham de to sekunder til han igen hopper rundt ovenpå hende. SÅ bliver hun rigtigt vred og farer efter ham, mens hun gør voldsomt. Om han nu bliver bange? Ikke det fjerneste til jeg skiller dem ad og smider dem udenfor, hvor de så igen gav den hele poten. En lille træningssession med spring over en rive og trappestige var sjovt, men træt bliver man ikke. Nå ja, man - altså hundene... 

Til sidst tog jeg først Happy, siden My med op i poolen og så svømmede vi - altså stadig hundene - nogle omgange, mens jeg hjalp dem lidt med det. Happy blev hurtigt flink til det, mens My er mest tryg, når hun kan bunde. Nå men det gør vi nok igen. Jeg tror alligevel ikke vi selv kommer i poolen denne sæson, så vi kan jo bare tømme den, når hundene ikke gider mere. Så to våde hunde fik en frotterende tur med håndklædet, og nu lugter der altså af våd hund i stuen....

Hunde og håndværkere

Mureren ringede søndag eftermiddag, da My og jeg gik en lille tur, mens Happy fik sin mad i fred. Happy vokser jo en del, og har nok brug for to-tre gange så meget foder som My. Så vi lod ham alene med sin madskål, mens vi så fik lidt "voksentid" sammen...

Nå, men mureren ringede altså. "-Er det i orden at vi kommer imorgen kl. 8?"
For tre uger siden bestilte jeg ham til at komme og pudse nogle revner i kældervæggen. Det havde været ferie, men nu var han klar. Jo, og jeg skulle jo også begynde at arbejde, vi skulle starte med lærermøde her til morgen. Jeg kunne jo godt bare lægge nøgle under måtten, men med to hunde i huset, hvoraf den ene er en hvalp, som tumler afsted uden at se sig for, ville der jo være risiko for at den enten forvildede sig ud med mureren og dermed på springtur i Ansager og omegn, eller måske drattede ned i kælderen til ham. Det korte af det lange blev at min søde søster kørte ind og lukkede op for mureren, så han kunne komme ind i huset ad stuedøren og dermed undgå hundene i bryggerset. Og Mia tog med og legede med hundene i haven, så de kunne komme lidt ud. Det kan godt være en lang dag bare at ligge i bryggerset. Så da jeg kom hjem, var kælderen fin og nypudset, og hundene lå i hver sin kurv og snorkede, da jeg stak nøglen i døren.

Det gjorde de selvfølgelig ikke ret længe da jeg kom, så vi tog nogle ture i haven, mens jeg legede lidt med dem. Happy er ikke så skrap til at gå i snor, så vi legede lidt med snoren og øvede at gå ved siden af, sitte og dække. Det blev ikke så koncentreret med My hoppende rundt ved siden af, mens hun på ægte storsnudet-dukse-pige-maner demonstrerede, at HUN havde fattet det, så stakkels Happy kunne ikke koncentrere sig. Men vi havde en fest med masser af de små træningsgodbidder, og det gav da hundene noget at arbejde med. My er skrap til at springe over vores trappestige, når vi lægger den ned på græsplænen. Det er en konsekvens af at niecen er hestepige, og så går en del af hendes leg med hundene ud på at lege heste. Det kneb lidt mere for Happy, måske fordi han vokser og har lidt svært med balance. Så det blev ikke så tjekket, men han kunne da kravle over efter godbidden, så det accepterede vi så som succeskriteriet for idag.

Og nu er der faldet ro over hundeflokken. Happy ligger med sit elskede tyggeben - eller resterne af det - og My tøffer lidt rundt når hun ikke lige smider sig på et af yndlingsstederne. De er blevet rigtigt gode venner. Nu mangler vi blot at katten får sat sig i respekt, så den kan deltage i festlighederne, men den holder sig i sikker afstand på loftet. Ikke at det plager den - det er for eksempel i orden at jeg kommer og kradser den lidt i pelsen, bare vilddyrene bliver nedenunder...

Hundene sover på gulvet

Der er faldet ro over lejren. My ligger henne ved havedøren og Happy flader ud ved sofaen. På gulvet ligger det halvt spiste tygge ben som de har skiftes til at gumle i. Mest Happy, men My sys i sær godt om dem, når han har blødt dem lidt op. Hunde er lidt spøjse med den slags. Katten er kommet frem fra sit skjul på loftet, og overvejer, om den der nye ting er tilpas harmløs til at man kan indtage sine vanlige cirkler.

Dagen i går var lidt hektisk, Katten sad oppe i æbletræet til jeg hentede den i sikkerhed på loftet. Happy gik rundt og peb lidt, prøvede at charmere My, som frustreret prøvede at være skrap overhund,  en rolle hun bestemt ikke var komfortabel med. Så hen under aften var mit enorme ferieoverskud lidt tyndslidt. 

Men her til morgen hilste to glade hunde mig fra deres kurve. Morgenmaden deltes de om, des My spiste Happys  mad, og til gengæld fik han hendes. Det meste af dagen har de så futtet rundt i haven eller huset. Nogle gange hver for sig, andre gange sammen, mens Happy drillende hoppede rundt foran My og slækkede hende om hagen, så hunbjæffede op, mens hun loggede glad med halen.

Jo jo, denne sommerferiens sidste dag har vist sig fra sin bedste side.

Feriebarnet Happy

Ved et tilfælde så jeg på Facebook at en dame fra Varde søgte feriepasning til sin hund. Happy er 5 mdr. gammel krydsningshvalp labrador/kleiner münsterlænder, så jeg tænkte, at det kunne My nok hygge sig med at blive tante for en uge. Så jeg svarede, og damen kom med Happy så de kunne se hinanden an. Det gik fint, og her til morgen ankom Happy så med sin kurv, tygge ting, madpakke m.m.

Happy undersøger haven og dammen

Formiddagen har hundene så holdt fest med at finde ud af hinanden - til kattens store fortrydelse, men mon ikke hun finder ud af at sætte sig på plads her.

My er ikke vant til at være overhund, så hun var lidt usikker på den der store bamse, som glad og fro tumlede rundt og tog vores have til sig. Når Happy hoppede rundt omkring hende for at indynde sig, gøede hun usikkert, men det ser ud til at de finder ud af det. Han vil rigtigt gerne være gode venner med tante My. Han savner lidt sin familie, piber lidt en gang imellem, men han er en godthumørshund, og tager tingene som de kommer. Han er blid og forsigtig, så i løbet af en times tid lå begge hundende på græsplænen med hvert sit tyggeben (mens katten sad oppe i æbletræet og overvågede festen med rejste børster og en skeptisk mine...

Som yngste og mindste i sin søskendeflok var My en fighter, men også vant til at man skulle underkaste sig de stærke. Så det er en udfordring for hende her at holde en passende overhunds rolle. Det bliver spændende at følge dem i den kommende uge. 

Solskinsdag i februar

Efter uger med regn og rusk har vejret de sidst par dage været fantastisk med solskin, let frost og kun let vind. My har tilbragt en del af dagene med ture i Gyttegård hundeskov, som ligger lidt udenfor Hejnsvig, lige efter Gyttegård Golfklub og overfor Grene Sande. Et dejligt turområde, hvor både gående, cyklister, MTB'er, ryttere og hundefolk strækker og letter ben. Selve hundeskoven er stor og med varieret terræn, masser af trampestier både langs hegnet og ind gennem budskadset. Folk, der går i hundeskov er som regel altid hyggelige, man er der jo for at lufte hunden, så man skal jo ikke nå noget, så vi får jævnligt en god sludder med folk derude. I går var det en ældre mand med to små bomuldshunde, tror jeg det var. Han lufter ofte hundene i hundeskoven, og vi fik en god snak om hundene og praktisk beklædning i det kolde vejr. I dag var det en dame med en brun labradorhan. Han og My blev gode venner og vi legede pind med hundene, mens vi snakkede om hunderacer og det gode vejr. Jeg fik ikke taget et billede af den anden hund, men herunder er My selv på opdagelse. Hun bliver altid helt euforisk og farter rundt mellem træerne, jager fugle op og undersøger huller i jorden...

I starten af en ny hundeskov holder hun sig altid lige op ad os, men i Gyttegård kender hun jo stierne, så det sker jævnligt at hun er væk et stykke tid for pludselig at komme springende gennem budskadset... På billedet herunder skulle hun vist være det et sted...

Det nye foder

Som jeg skrev for et par uger siden, har vi sat hende over på det nye foder, som jeg vandt tre sække af før jul. Da der var nogle få liter tilbage af Olivers, som hun plejer at få, fyldte vi så Uniq's Idun tilsvarende, så My i et par uger fik 50:50. Bare for at sikre en glidende overgang. I Olivers Grainfree er stivelsen nemlig fra kartofler, mens det i Idun kommer fra byg og kartofler. Idun er fremstillet i Danmark og konceptet er nordiske, primært danske råvarer. My har nu i to uger kun fået foderet Idun fra Uniq - nåja, + lidt godbidder i ny og næ...

Jeg har nørdet lidt med de to foderblandingers indhold. Dels fordi My har fungeret så godt på Oliver's, dels fordi min uddannelse som Agronom med foder som speciale giver mig lyst og muligheder for at sammenligne værdien af foderet. Jeg har udvalgt nogle af næringsstofferne og lavet en figur, som viser næringsindholdet.

Energiindholdet i Idun er højere pr. gram foder end i Olivers, så hvor My tidligere fik 195 gram om dagen (som passede med at hun ikke tabte sig eller tog på), så skal hun af Idun kun have 165 gram for at få den samme energimængde. Om det er fordi hun så er lidt mere sulten, eller om Idun rent faktisk smager bedre end Oliver's er jeg ikke sikker på, men hun æder op næsten med det samme, når hun får foder om morgenen (vi giver hende kun den ene gang, så føler hun at hun får fyldt maven). Det andet foder fik altid lov at stå det meste af dagen, og så åd hun det sidste når jeg kom hjem eller til aftensmadstid. Vi tror, hun er glad for Idun...

Idun indeholder mere fedt end Oliver's, og det er med til at bestemme det højere energiindhold. Hvor kødet i Oliver's kommer fra lam, er det laks og skaldyr, som leverer protein og især fedt til Idun. Det kan jo også være derfor, My bedre kan lide Idun, men vi har tidligere vekslet mellem Lamb, Fish og Chicken variationerne af Oliver's med nogenlunde samme ædelyst. Ellers er der lidt forskelle i næringsindholdet, men det er ikke ret meget, så vi burde ikke opleve den store forskel i hvordan hunden trives. Det bliver spændende at se.